LBA Historie

Et oversatte stykke Olde English Bulldog historie fra Leavitt Bulldog Association hjemmeside

"I 1971 startede jeg dette projekt: At fremavle en hund med et udseende som en bulldog i det attende århundrede. Jeg var blevet temmelig misfornøjet med English Bulldog - pga. problemer med avl og åndedræt - og fandt ud af at hundene ikke lignede deres forfædre, som var sundere og mindre ekstreme.

Jeg blev klar over at det at slippe hunde løs på tyre og bjørne havde været meget udbredt i hundreder af år. Sådanne dyrekampe var forbundet med en udtalt mishandling af dyr. Denne form for mishandling virkede afskyelig på mig, men jeg var fascineret af ihærdigheden og modet hos den tabende hund. Jeg var også tiltrukket af bulldoggen pga. dens barske udseende. En moderne beskytterhund som ser virkelig barsk ud, vil afskrække en angriber uden at behøve at bide. Det er den mest ønskelige afslutning på en konfrontation.

Da jeg ikke kunne finde et pålideligt ophav til den klassiske bulldog, påbegyndte jeg selv det store arbejde med at forsøge at fremavle den. Jeg gav racen navnet Olde English Bulldogge.

Forarbejdet har været afgørende for at udvikle en standard. Jeg har statuer, malerier, stik og alle de vigtige ældre hundebøger fra den tid. Jeg fandt ud af at bulldoggens størrelse har varieret op gennem tiden, pga. ændringer i den måde dyrekampene har været arrangeret på. Som alle gamle avlsracer var bulldogger ikke blevet avlet til en bestemt standard. Deres karakteristiske krop, hoved og temperament blev bestemt af hvad de skulle bruges til.

Jeg ønsker ikke at have temperamentet fra den oprindelige bulldog. Mine hunde skal være meget kærlige. De skal have mod og være bestemte, uden at være overdrevet aggressive. Jeg har opdaget at jeg ikke kan forlade mig på at købere opdrager deres hunde ordentligt. Hvis jeg skal lave en fejl, skal det helst være til den venlige side, og hvis der er nogen der vil have at deres hund er lidt mere bidsk, kræver det blot lidt træning. Jeg vil hellere skulle lære en godmodig hund at bide, end en bidsk hund at blive omgængelig.

Jeg bruger et avlsprogram der er udviklet på Ohio State University til brug for kvægavl. Man starter med tre ubeslægtede hunde: to hanner og en tæve. Tævehvalpe fra det første kuld parres med den anden han. Herfra skal tæver avles tilbage til onkler i hver generation.

Jeg har startet to uafhængige programmer, så der i fremtiden kan krydses imellem dem. Jeg har brugt racer der alle har Old Bulldog i deres gener . Processen med at få hundene til at matche de gamle skildringer går faktisk ret hurtigt, takket være de racer der er brugt og den korte drægtighedsperiode. Jeg prøver at komme videre til næste generation så hurtigt som muligt, for at gøre genetiske fremskridt og få konsistente resultater. Ved offentliggørelsen af indeværende artikel, i 1995, er jeg ved ottende og niende generation i de to avlsprogrammer.

Mine hunde kan nu trække vejret ubesværet. De vil aldrig blive som jagthunde, i stand til at løbe langt i den varmeste sommer, men de er mange gange bedre end den begrænsede moderne bulldog. Fødsel ved kejsersnit er ikke længere nødvendig. Kunstig inseminering, pga. hanners kluntethed og manglende lyst, er blevet afløst af naturlig adfærd. Levetiden er over 11 år. Alle avlshundene er blevet hofterøntgenfotograferet, og hunde med dårlige hofter udgår af avlsprogrammet. Jeg har nu nået mit mål med at producere en bulldog der har et helbred og et temperament, så den kan tjene mennesker, i stedet for at tvinge mennesker til at tjene den."